Biografi

Biography in english

Heike Arndt

Heike Arndt er født den 4. juni 1963 i Strausberg (det tidligere Østtyskland). Hendes mor Bärbel Nimmer (født 1943)nu pensioneret, arbejdede som lærer. Hendes far, Frank Arndt (født 1943), nu pensioneret, arbejdede som ingeniør for ”Tiefbau Berlin”. Begge bedsteforældre levede til deres død i Herzfelde og Strausberg nær Berlin.

1965 Familien flytter til Berlin-Mitte til et arbejderkvarter nær muren.

1969 Heike starter i den lokale skole, men flyttes allerede i tredje klasse til en sprogskole (russisk).

1973 Familien flytter igen, denne gang til Berlin Friedrichshain, et højhuskvarter.

1973 Hun bliver tilbudt plads på en balletskole eller på en sportsskole. Forældrene afviser tilbudene.

1976 På grund af problemer i skolen bliver hun igen tilbudt at flytte til en anden skole. Også denne gang afviser forældrene tilbudet.

1976-79 Familien køber en sommerhusgrund i Berlin-Atlandsberg. De tilbringer nu de fleste weekender her og bygger et lille sommerhus. Hendes bedsteforældre bor ikke langt derfra, og således mødes de ofte til familiesammenkomster med underholdende kortspil. Heike tilbringer en vidunderlig tid hos bedsteforældrene med at male eller lege i haven, besøge naboer eller gøre landsbyen usikker med kusinen Gabi. Indtil 1979 viser hun megen interesse for musik og teaterscenen i Berlin. Hun besøger gerne klassiske koncerter og teaterforestillinger. En aften undgår hun kun med nød og næppe at blive voldtaget. Hun slås med forventningerne om, hvordan en pige i denne alder skal opføre sig. Hun udvikler bulimi (spiseforstyrrelse).

1978 Kunstakademiet i Berlin afviser hende efter en prøve, under henvisning til at hun er allerede for individuelt – dermed er akademivejen uopnåelig.

1979 Hun bliver tilbudt enten en læreplads som stenhugger eller som keramiker. Med stor støtte fra sin far vælger hun keramikeruddannelsen. Heike Arndt flytter til den lille provinsby Kamenz nær Dresden hvor hun begynder sin uddanelse hos ”Lausitzer Keramik”. Hendes forældre tillader hende, kun seksten år gammel, at flytte på værelse hos en 73-årig mand og hans familie. For at kunne få en læreplads som keramiker må hun forpligte sig til at arbejde som ufaglært et år forinden på selve fabrikken. Produktionen her er mest påtænkt eksport. I weekenderne tager hun ofte på autostop til både Berlin, Polen eller det daværende Tjekkoslovakiet. På en af disse ture møder hun sin kommende danske kæreste.

I de efterfølgende fem år prøver hun at opnå udrejsetilladelse til Danmark. Det østtyske ministerium for indre anliggender afviser over flere år fire gange, at hun kan blive gift med sin danske kæreste. Heller ikke brevet til den danske dronning eller forspørgelser igenem den danske ambassade hjælper.

Jul 1980 Hun bliver akut indlagt med et fysisk kollaps på grund af det hårde psykiske pres igennem lang tid. Hun bliver overflyttet til et rekreationshjem nær Dresden. Allerede på et tidligt tidspunkt bliver hun frataget sit Personalausweis, og dette gør det umuligt for hende at forlade landet. Hun tilbringer også adskillige dage i et ungdomsfængsel, efter at man har stoppet hende i det havneområde, hvor færgen til Danmark afsejler. Hun får hverken at vide, hvor lang tid eller hvorfor hun bliver arresteret. Hun bliver undersøgt af en gynækolog uden at kunne indvende noget. Hendes far bliver informeret og må hente hende fra fængslet. Han har fået det indtryk, at hun arbejder som prostitueret. På dette tidspunkt har hun ingen seksuelle erfaringer.

1981 Hun afslutter sin uddannelse som keramiker. Ved sluteksamen påpeges der hendes særdeles gode sans for design og produktudvikling.

1981 Hun finder arbejde hos en pottemager i Crinitz i nærheden af Finsterwalde og møder Christel Kiesel. De bliver meget nære venner. Deres venskab er begyndelsen til hendes kritiske overvejelser omkring deres livsbetingelser og samfundet som helhed.

1983 Hun flytter til Vipperow 100 km nord for Berlin, hvor hun begynder at arbejde som hushjælp hos den lokale præstefamilie Meckel. Præstens kone er også uddannet som keramiker. Her bliver hun for første gang for alvor konfronteret med spørgsmålene omkring økologi, religion og ytringsfrihed.

1984 Hun flytter for en kort periode på landet nær Berlin, til keramikeren Manfred Müller.

1984 Hun finder en tom lejlighed og besætter denne i Berlin Friedrichshain. Hun arbejder kortvarigt for Beate Bendel. Officielt har hun en fremlejningsadresse i Boxhagener Strasse, hos nogen hun har mødt på sine autostopture til Berlin, ellers var det umuligt at opdrive en lejlighed i Berlin. Få måneder senere arbejder hun i et treholdsskift på en keramikfabrik.

I begyndelsen af 1985 forsøger hun for sidste gang ad officiel vej at opnå tilladelse til at gifte sig. I det samme brev til ministeriet skriver hun, ”……..at ligegyldigt hvilket svar, hun måtte få, vil hun forlade landet senest den 5. april 1985 ”. Berlin er allerede på dette tidspunkt rastløs, og uroen breder sig som ringe i vandet. Forskellige ambassader bliver besat af desperate tyskere for at opnå udrejsetilladelse. Den danske ambassade arbejder sammen med det østtyske politi og udleverer besætterne. Jutta, en af hendes nærmeste veninder fra hendes tid i Berlin, hjælper hende den sidste nat inden flugten med at flytte og skjule nogle af hendes private ejendele i et sommerhus. Hun er også den eneste, der har kendskab til hendes flugt.

Den 3. april kommer Heike til Hamburg i Vesttyskland. Samtidig henter stassikkerhedstjenesten hendes ting henholdsvis i sommerhuset op på hendes adresse i Berlin. Heike rejser på falsk pas gennem Europa med sin ven Henri. Få uger senere flytter hun til Danmark, hvor han har købt en gammel gård. I maj flytter hun få måneder til Hamburg for at blive registreret til et tysk pas. Igen afviser hun at arbejde som informant, således som hun også tidligere har gjort det i Østtyskland.

1985 Heike flytter til Danmark til sin ven Henri Madsen.

1987 Hun deltager i NCEA konferencen i Boston og bliver efterfølgende en måned i New York City.

1987 Hun møder Finn Poulsen, forlader Henri Madsen, og flytter til Væggerløse på Falster. Samtidig køber hun et nedlagt bageri på Lolland for at indrette sit kommende værksted der. Sideløbende med sit kunstneriske arbejde tjener hun til dagen og vejen som lærer, tjener og ekspedient.

1988 Hun arbejder i tre måneder i Monza, Italien, i Studio Torneguzzo med glasmosaik og blyglas.

1989 Hun arbejder med litografi (Stentryk) i kunstcentret AVURE i Porto i Portugal.

1990 Hun færdiggør et bestillingsarbejde i mosaik til Danisco

1991 Hun møder Ansgar Elde og Inka Uzoma. Hun bor hvert år i længere tid hos Ansgar Elde og hans kone Toni Meconi og bliver en del af familien.

1992 Hun begynder seriøst med det grafiske arbejde i værkstedet ”il bostrico”. Indehaveren er Alfredo Meconi, Tonis bror. Heike bliver godt modtaget i rækken af de der arbejdende kunstnere som: Sabatelli, Lou Lamm, Carlos Carle, Sandro Lorenzinni, Lis Zwick, Jørgen Nash og mange andre. Inka Uzomas hjem bliver ligeledes et hjem for hende, hvor hun også hyppigt er gæst.

1993 Heike rejser meget i Europa og USA. Hun møder den amerikanske rockmusiker Russ Tolman. Han konfronterer hende med deres personlige problemer, bl.a. bulimi. Hendes første store soloudstilling finder sted på Maribo Kunstmuseum. Adskillige af hendes kolleger klager til museumsledelsen over dens beslutning om udstillingen. Hun arbejder med maleri i en måned på fundacion Valparaiso, Spanien. Her møder hun også forfatteren Inge Eriksen og Rifbjerg, sidsnævnte har et hus i nærheden. Hun rejser sammen med Russ Tolman og møder mange af hans musikervenner. Hun hjælper og forbereder hans Europatur. Hun rejser og arbejder sammen med Russ Tolman. Hendes værksted bliver til tider hjemsted for flere af musikervennerne, bl.a. Steve Wynn. Også partnerskabet med Russ Tolman slutter. Hun arbejder uafbrudt, men begynder også at tage hånd om sin bulimi. Hun opsøger en psykolog og får supervision gennem flere år.

Næsten hver uge besøger hun sin kollega Ulla Frellsen. Med hende fører hun lange diskussioner om politik og livet. Heikes værksted bliver hver sommer fyldt med gæster fra nær og fjern.

Heike bliver i området integreret som globetrotter, men indgår kun i meget få venskaber, typisk tilflyttere, herunder Ulla Frellsen. Hun finder dog altid tid til besøgende i sit værksted.

1994 Hun foretager sin første rejse til Grønland og er fascineret af naturen. Hun beslutter omgående at vende tilbage med en vandreudstilling. Kun et år efter er hun tilbage i Grønland og gennemfører den første store vandreudstilling, der flyttes langs med kysten – den første af sin art. Hun modtager et bestillingsarbejde til den grønlandske lufthavn i Søndre Strømfjord. Dette arbejde tager hende ca. 6 måneder. Hun arbejder dels i Grønland, dels i Danmark. Sisimiut kommune køber en af hendes bronzeskulpturer til en offentlig plads. Dette letter lidt den enorme risiko og det økonomiske pres, som er forbundet med denne selvfinansierede udstilling.

Hun føler sig vel modtaget af befolkningen og hjælper med til at etablere de første offentlige værksteder for kunstnere og kunsthåndværkere. Hun arbejder i længere tid på planlægning af en international kunsthåndværkeruddannelse i Grønland. Størstedelen af sin tid tilbringer hun med at følge de indfødte med deres daglige gøremål, og hun rejser med skib til meget forskellige steder i landet. Hun modtager megen frivillig og ulønnet støtte til udstillingstransporten med båd, hundeslæde og helikopter. Hun går på jagt, fisker og samler bær og lærer af de lokale at tilberede deres mad. Oftest bor hun privat hos familierne. Hun overvejer for alvor at flytte til Grønland. Under opholdet mødes hun igen med Lars Rasmussen, barnebarn af grønlandsforskeren Knud Rasmussen, som aftalt 10 år tidligere.

1995 Hun er tilbage i Danmark og savner Grønland meget. Hun forbereder anden del af sin vandreudstilling dertil.

Hun får den ide, at hun vil lære at flyve og måske delvis arbejde som pilot. Flyveskolen afviser hende, fordi hun allerede har passeret den tilladte aldersgrænse på 29 år. Hun beslutter sig alligevel for at lære at flyve og tager privatundervisning. Her møder hun ingeniøren Ib Frydendal, med hvem hun deler de efterfølgende år. Det er et meget kærligt parforhold. Begge deler begejstringen for flyvning, men også at tælle stjerner på nattehimlen eller føre videnskabelige diskussioner. Heike rejser igen ti Grønland. og Ib tager til Australien i flere måneder. Dette bliver afslutningen på deres parforhold. De mødtes ikke på det rigtige tidspunkt. Heike rejser med sin udstilling til en militærbase i Grønland og bliver der et stykke tid – langt fra alt normalt liv.

Tilbage i Danmark har hun svære rygsmerter og må opereres blot få måneder senere. Ralf, hendes daværende kæreste, plejer hende hengivent i mange måneder, hvor hun ikke kan røre sig ret meget. Hendes kampgejst gør dog, at hun er på benene igen efter et år. Hun tilbringer atter flere måneder hos sine italienske venner for at komme til kræfter og begynder langsomt at arbejde igen. Hun koncentrerer sig om sit arbejde med grafik og keramik og maleri i Ansgars værksted i Santuario.

Efter sin tilbagevenden til Danmark får hun mulighed for at udstille på Nordic Herritage Museum i Seattle, USA. Forberedelserne dertil varer næsten et år. Udstillingen omfatter mere end 100 værker og bliver kombineret med en omfattende fotoudstilling. Hun møder familien til Pete Schoening, en bjergbestiger i verdensklasse, og de bliver venner. Hun holder adskillige foredrag om Grønland.

Bogen ”Heike Arndt” bliver introduceret sammen med udstillingen. 

1999 Samme udstilling bliver vist flere steder i Europa. Som altid rejser Heike tilbage til Italien og lærer denne gang at klatre i bjergene. Hun møder Lars Thorslund, en passioneret klatrer, og de danner par. Deres fælles rejselyst og arbejde fører dem mange steder hen – deres sidste fællesrejse bliver til Etiopien. Dette skulle have været begyndelsen til en ny arbejdsperiode, en kombination af arbejde og et socialt projekt sammen med Folkekirkens Nødhjælp. Hun beslutter sig dog for at stoppe projektet, da det viser sig at kræve flere ressourcer end først antaget.

2003 Heike tænker igen alvorligt på at flytte til Italien. Hun finder et værksted i Finale Ligure kort før sin afrejse. Ugen efter åbner hun sin årlige sommerudstilling i Danmark og får samtidig at vide, at hun har kræft. Alligevel rejser hun få uger senere til Italien igen for at påbegynde renoveringsarbejderne i det nye værksted – og direkte derfra til operationsbordet i København. Hun mister muligheden for kunne få børn. Venner og tidligere kærester samt deres familier yder hende stor støtte i denne svære tid. Efterfølgende vender hun tilbage til Italien for at samle kræfter igen. Kort tid efter dør Ansgar Elde, et meget stort tab for hende. Kun få måneder senere møder hun igennem Kika, en italiensk veninde, sin kommende ægtemand Alejandro Jorge Ross, en hestetræner fra Argentina.

2005 Trods store vanskeligheder med opholdstilladelsen bliver de gift og rejser to måneder til Argentina. Heike bliver et helt år i Danmark for at støtte sin mand i etableringsfasen i Danmark. Hun udskyder sin planlagte rejse til Kina. Sammen med en gruppe studerende og en del eksperter fra kunsten og sociologien arbejder hun på et internationalt kulturprojekt. Hun må stoppe projektet, der ikke kan opnå økonomisk støtte på grund af ”muhammedkrisen” (karikaturtegningerne). I slutningen af 2005 begynder hun researcharbejdet i Kina og rejser flere gange i længere tid til Beijing, hvor hun har etableret et værksted. I Sanbao, Jendezhen, deltager hun også i et symposium med dertil hørende udstilling sammen med Kevin Grealy, Silvia Nagy og Vilma Villaverde. I Kina arbejder hun på sit udstillingsprojekt, der skal portrættere menneskelig adfærd og følelser. Gennem de sidste 10 år har hun arbejdet med temaet adfærd, relationer og deres betydning.

2007 Efter næsten 2 års arbejde viser hun de første resultater på den internationale kunstmesse i Cige i Beijing sammen med galleri One Moon. Hun mødes med mange kunstnere i kunstnercompoundet BIAC, hvor hendes værksted befinder sig. (David Evison, Vanessa Notley, Marianne Heyerdahl, Ole Liselund, Sebastian Heiner, Laurens Tan, Alexandro Rolandi,Rugero Rossi, Martin Salazar er kun nogle af de lokale internationale kunstnere).Hun etablere et nært venskab til kunstneren Ye Dongshen og hans kone Zhu Li.Hendes næbor Wang Shugang hjælper hende med at finder kontakten til bronzestøbberier.På trods meget modgang,manglende sprogkundskab og de store mentale forskelle lykkes det hende at etablere et velfungerende grafisk værksted og studio. Fra Beijing genetablere hun kontakten med hendes tyske familie. Igenem interneted finder hun et sted ikke langt fra hvor hun voksede op. Hun havde hørt rygterne om den interessante kunstscene i Berlin og overvejer allerede måske igen at etablere sig i Berlin-Mitte.Fra februar - december arbejder hun i sit studie i Beijing. Denne gang hovedsaglig med oliemaleri, grafik, bronze og tusch. Efter rigtig mange udfordringer såsom at gøre studiet klar på kinesisk manier, ødelagte billeder og bronze da ikke er færdig til udstillingen lykkes det dog og få en lille soloudstilling hos Galleri ONE MOON på den største internationale kunstmesse i Beijing og Kina CIGE. Messen fra den 3-6 maj har været en oplevelse og succes med meget gode responce både fra andre udenlandske gallerier såvel som kunstsamler. En ny grafisk trykpresse bygget til hende er kommet til hendes studie i Beijing og grafikarbejdet er påbegynd. En kort visit i Denmark i juli til hendes sommerudstilling bliver der også tid til. I løbet af efteråret arbejder hun mest med grafik og færdiggøre forarbejdet til hendes nye bog "Response", der forventes udgivet i foråret 2008. Hun deltager i en international Gruppeudstilling hos Gallery Artchanel underandrem med Alexandro Rolandi ,Rugero Rossi, Wang Shugang o.a.. Året afslutter hun med en rejse til Berlin og Italien.

2008 startes med en meget trist begivenhed, Ansgars kone Toni, den sidste af hendes allernærmeste familie ,døde kun 58 år.Hun tilbringer januarmåned i Italien. Februarmåned er meget travlt med ophængninger og færdiggørelse af en nye serie litografier i sort hvidt til hendes kommende vandreudstilling "Where is home?".Udstilling starter i Maj i Onemoon Gallery i Beijing. Hun planlægger og tilbringer størrste delen af året i Beijing med en intensiv arbejdsperiode. Hendes mand,Alejandro vil passer udstillingsaktiviterne i Europa.

2009 Hun afsluttede sit arbejde i Beijing og opløste også sit studio og det grafiske værksted i Kina. I efterår 2008 startede hun Galleri Heike Arndt DK i Berlin-Friedrichshain i Tyskland efter omfattende klargørelse af lokalerne. Hun valgte i samråd med den daglige leder Bärbel Arndt og assistenterne og starter udstillingsrækken med Hans Ticha en af det mest kendte Ilustratorer i Tyskland (se Hans Ticha) Samarbejde med det tyske forlæg Büchergilde Gutenberg - udstilling blev en bragende succes og flyttes også til hendes lokaler i Kettinge i Denmark. Hun deltager henholdsvis i Masnesøfortudstilling (DK) og Lys over Lolland (DK). Hun påbegyndte forberedelserne for sin udstillingsrække på en del italienske museer i 2010 og anskaffer sig et nyt sted der skal også fungere som værksted for keramik og skulptur samt som maleratelier og gæstestudio for andre kunstner i fremtiden. Hun  bliver inviteret af Taborpress i Tyskland og deltager i deres kunstkalender for 2010 - en stor anerkendelse.

2010. Hun rejser mellem Berlin, Denmark og Italien for at forberede den forstående stor udstillingsrækker "Where is home". I foråret bliver hun skilt fra sin argentinske mand. Dette sætter planen om og flytter til Argentinien delvis på hold og i stedet falder valget igen på hendes fortrukne "hjemland" Italien.