Vedtægter

§ 1. Foreningens formål


Kunstforening Arte, er stiftet den 10. oktober 2009 med hjemsted i Kettinge.

Foreningens formål er:
at udbrede interessen for kunst på Lolland og i Guldborgsundregionen. Foreningen vil øge kendskabet til regionens kunstner og støtte skandinaviske kunst og dens kulturudveksling med Tyskland og andre Lande.

§ 2. Foreningsåret


Foreningsåret og regnskabsåret følger kalenderåret

 

§ 3. Medlemskab


Som medlemmer kan optages enhver med interesse i kunst.
Indmeldelse sker ved henvendelse til et medlem af bestyrelsen. Ved indmeldelse betales fuldt kontingent for det år, hvori indmeldelse sker.

Ved dødsfald kan en efterlevende ægtefælle overtage medlemskabet.

§ 4. Kontingent


Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling med virkning for det kommende år.
Kontingent betales direkte til konto ………………
Kontingentrestancer medfører automatisk at medlemskabet ophører.

 

§ 5. Udmeldelse


Udmeldelse for det kommende år skal ske skriftligt inden den 31. december til bestyrelsen.

Et medlem, der har meldt sig ud af foreningen, deltager i lodtrækningen for det år, i hvilket udtræden har fundet sted, hvis der gennemføres en lodtrækning  i pågældende år, medmindre der er tale om kontingentrestance. Indbetalt kontingent kan ikke refunderes.

 

§ 6. Afholdelse


Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år .

Indkaldelse til den ordinære generalforsamling bliver bekendtgjort på hjemmesiden www.heike-arndt.dk og skal ske med mindst 14 dages varsel. Medlemmerne skal orientere sig aktiv selv på hjemmesiden om bekendtgørelser.

 

§ 7. Forslag


Forslag til behandling på generalforsamlingen skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest den 31. december

 

§ 8. Dagsorden


Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

 

1.

Valg af dirigent

2.

Beretning for foreningens virke i det forløbne år

3.

Forelæggelse af regnskab til godkendelse

4.

Fastsættelse af kontingent

5.

Behandling af indsendte forslag og spørgsmål, som på foranledning af bestyrelsen er optaget på dagsordenen.

6.

Valg af bestyrelse

6 a. Valg af formand  for 5-årig periode

6 b. Valg af kassere

6 c. Valg af 1 bestyrelsessuppleant

6.d. Valg af revisor

 

7.

Eventuelt

 

§ 9. Stemmeret


Ethvert medlem af foreningen har stemmeret på generalforsamlingen.

Et medlem er berettiget til at lade sig repræsentere og afgive stemme på generalforsamlingen ved fuldmagt, når fuldmagten er skriftlig, og fuldmagten er udstedt til et medlem af foreningen jvf. par. 3.

 

§ 10. Beslutning


Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer, jvf. dog par. 12.

 

§ 11. Afstemning


De behandlede forslag i henhold til dagsordenen afgøres ved simpel stemmeflerhed.

I tilfælde af stemmelighed er et forslag forkastet.

 

§ 12. Vedtægtsændringer


Til vedtægtsændringer kræves at 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget.

 

§ 13. Referat


Ved ophørelse af forening overgives indestående til almennyttigt oplysningsarbejde vedrørende kunst.

 

§ 14. Ekstraordinær generalforsamling indkaldelse


Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling foregår med 14 dags varsel .
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen.
På en ekstraordinær generalforsamling behandles kun de sager, som har været årsag til indkaldelsen.

 

§ 15. Valgbarhed


Kun medlemmer af foreningen kan indvælges i bestyrelsen.

Bestyrelsen består af en formand, der vælges for en 5-årig periode, og  2 bestyrelsesmedlemmer, herunder kassere og næstformand.

Formanden fordeler forretningerne indenfor bestyrelsen.
Bestyrelsen er ulønnet.

I bestyrelsen afgøres alle beslutninger.
Bestyrelsen kan indmelde sig i andre kunstforeninger o.lign.

 

§ 16. Tegningsregler


Foreningen tegnes af 2 bestyrelsesmedlemmer i forening, hvoraf den ene skal være formanden, næstformanden eller kassereren.

Kassereren aflægger ved årets udgang sit regnskab, der efter at være godkendt af bestyrelsen fremlægges ved den ordinære generalforsamling.

 

§ 17. Kunstindkøb


Bestyrelsen kan indkøber kunstværker, der skal fordeles ved lodtrækning mellem medlemmerne.

§ 18. ved bortlodning


Bortlodning af indkøbte kunstværker hvis disse findes skal ske hvert år. Hvert medlem deltager i lodtrækningen med et lod, men et medlem, hvis lod ikke udtrækkes, får et ekstra lod for hvert år, indtil udtrækning finder sted. Der kan højst udtrækkes en gevinst pr. medlem pr. år, og efter udtrækning begyndes igen med et lod i næste års lodtrækning. Bestyrelsen er frit stillet med hensyn til lodtrækningens udformning.

Et mindre antal gevinster af lav indkøbsværdi kan bortloddes som ekstragevinster efter bestyrelsens bestemmelse.

Udtrækning blandt ekstragevinster medfører ikke tab af eventuelle ekstralodder.

De medlemmer, hvis lod udtrækkes, har ret til at vælge mellem de indkøbte kunstværker i den rækkefølge, som de er udtrukket. Bestyrelsen skal med mindst 8 dages varsel give alle vinderne meddelelse om sted og tidspunkt for udvælgelsen. En vinder kan give en anden person eller bestyrelsen fuldmagt til at vælge for sig. Såfremt en vinder ikke møder ved udvælgelsen på det af bestyrelsen fastsatte tidspunkt og vedkommende ikke har givet andre fuldmagt eller givet bestyrelsen instruktion om sine ønsker, kan bestyrelsen vælge for vedkommende eller ændre rækkefølgen for udvælgelsen, således at vedkommende bliver placeret efter de øvrige vindere, der er mødt den pågældende dag.

 

§ 20. Opløsning


Beslutning om foreningens opløsning kan træffes på en i den anledning indkaldt ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst halvdelen af medlemmerne er fremmødt, og hvor 3/4 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor.

På samme måde træffes bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes med de tilstedeværende midler, som foreningen måtte være i besiddelse af.